Dommerberetning LU 2009

Norsk Tomler av
av Yngve Øvstedal

Jeg hadde gleden av å dømme svarte, røde og gule NT på landsutstillingen i Arendal.

Svarte.  Det var utstilt 22 duer fra 6 oppdrettere.

Det var mange med god figur og holdning, gode hoder med fyldig panne men det er vanskelig å få ei god krone med rosetter på varianten. beste han ble utstilt av Svein H. Vikse og beste hun av Gunnar Brandal, begge duene fikk 6 poeng. Gode duer også fra Geir Erling Birkeland og Jan Oksnes.

 

Røde.  Her var det 18 duer fra 7 oppdrettere.

Litt mer variert kvalitet her. Hode og rosetter var bra på mange men her er det svak farge og smal figur på en del av duene. Beste han var utstilt av Gunnar Brandal og beste hun kom fra Simen og Bjørn Rikter Svendsen , begge oppnådde 96 poeng. Bra duer også fra Geir Erling Birkeland og Kenneth Knutsen.

 

Gule.  16 duer fra 7 oppdrettere var møtt frem. Det var ei god gruppe med mange gode eksemplarer. God figur, hode med god nebbvinkel og fyldig panne, jevn farge og pene sokker var til stede, det gjelder bare å få det på en due. Nærmest var Bård Gulbrandsen med en han på 96 poeng. Gode duer fra Simen og Bjørn Rikter Svendsen, Tor Mæland og Jan Oksnes med 95 poeng.

Det ser bra ut for NT framover. Vi er mange dyktige oppdrettere i rasen. Det er viktig at vi beholder det karakteristiske hodet med god nebbvinkel og fyldig panne, en kraftig og kort figur med stolt holdning og pene sokker. Noen av duene hadde for små sokker, noen for ujevne og noen hadde ustelte sokker. Her må oppdretterne gjøre en innsats til neste utstilling. Lykke til med avlen i år!

 

Til slutt en kjempestor takk til Bård, Paul Øyvind, Kenneth, Bjørn Kjetil, Gunnar Og Gunnar, Paul, Kurt og alle andre i Aust-Agder rasedueforening for et hyggelig opphold og en godt gjennomført utstilling.

------------------------------------------

Norsk Tomler og Påfuglduer
av Jan Heldal, Norge

Norsk Tomler og Påfuglduer

Igjen en trivelig utstilling i Arendal. Fjellhallen kan gi utfordrene lysforhold, men ventilasjonsanlegget er imponerende, ikke spor av støv i hallen. Medlemmene i AARF er dessuten noen av de vennligste og mest gjestfrie vi har.

21 fremmøtte hvite NT var en av de sterkeste samlingene jeg har sett i rasen. Med mange gode duer og forskjellige mindre feil fra individ til individ, ble det vanskelig å holde en rettferdig og logisk linje.

6 virkelig fine, unge hanner var den beste og jevneste klassen med duer fra 94 – 96 poeng.

Her var det flere kandidater til høyeste poeng, men en due fra Vikse hadde et så flott og høyt panneparti at de andre kom litt i skyggen. Dessverre hadde denne hannen sokker ”under utvikling”, og spesielt for høyre fot kom utstillingen minst 14 dager for tidlig. Likevel 96 poeng til denne, og det samme til en fin stallkamerat. Haukås med to pene hanner på 95 og 94 og Rikter Svendsen med 94.

4 eldre hanner med spisser fra Vikse på 96 og 95. Den ene er en flott voksen kar, men begynner å bli noe grov, mister etter hvert farge i øyenringer og har ikke samme fjærkvalitet som de yngre konkurrentene. ØRF var representert med Ole Gunnar Torp (94), og igjen var Haukås med.

Flere bemerkelsesverdige ting i unge hunner (5). Haukås med den beste (95) og hadde sammen med Rikter Svendsen pene representanter på 94. Thorvald Pollestad med to som nok lå noe etter de andre. Overraskende at Vikse ikke stilte noen i denne klassen.

Derimot tilhørte alle de 5 frammøtte eldre hunnene Vikse. Kvaliteten på det jevne med et meget spesielt unntak. På katalog nummer 21 stod en hun som nok er den beste NT jeg har bedømt. Hun hadde ”alt”, og dessuten en rolig og tillitsfull fremtreden. Denne damen visste hvordan hun skulle presentere seg. Svein Harald kan bare gratuleres med et flott avlsresultat!

Som sagt var de hvite en sterk gruppe. Det som kan forbedres på mange er først og fremst panne, rosetter, nebb, figur og sokker. Noen figurer er fortsatt i lengste laget, og en del har en tendens til at halen er smalere ved roten enn lenger ute. Noen står med litt utypiske hoder og nebb. Dette sammen med tendens til vannrett figur styrker mistanken om at det fortsatt ligger fremmede gener som forstyrrer. I denne fargen er Vikse dominerende, men heldigvis er spesielt Haukås godt med. All erfaring viser at dersom en oppdretter blir for dominerende i en farge eller en rase, så dør interessen i omgivelsene.

14 blå med bånd var preget av duer fra Midteide. Chr. André Tollaksen er fortsatt med, men det virker som om satsingen har avtatt noe. En blå eldre han fra Midteide ble ”løftet” opp til 96 og sertifikat. I denne fargen er fortsatt de viktigste arbeidsoppgavene mer typisk krone, kortere figur (spesielt hale), ryggdekning/vingelukking og vingeføring. Det finnes dyr med gode nebb og panner, pen iris og ikke minst holdning. Igjen vil jeg foreslå at hvite eller også sorte kan brukes i avlsarbeidet.

En eldre perleblå utstilt av Torp hevdet seg godt i den blå familien. Dommeren har beklaget overfor utstilleren at det stod ”for lyst nebb” på kortet. Standarden (som dommeren hadde i baklommen) sier klart at nebbet skal være lyst hudfarget. At dette ikke rimer med mørkt nebb på de blå er en helt annen sak.

De rød- og gulbåndete har forandret seg lite siden sist jeg dømte dem. Dette understrekes også av at det kun var 2 ungdyr og 11 eldre. Problemene er mye de samme som i blå, men i tillegg kommer at mange har gjennomfarget grå iris. Det siste kan kanskje rettes på med bruk av en blå med gode øyne, men igjen tror jeg det ville være verd forsøket med en god hvit eller en sort med mørkt nebb (burde være lett å få tak i). Fargene varierer, men mener det er en fordel å ta de andre punktene før fargene blir lagt større vekt på. En eldre rødbåndet han fra Sigbjørn Johannesen fremstod som nærmest standardens krav (95).

Til slutt en sort tigret. Denne hadde pen holdning og NT-type, men mangler i nebbfarge, iris, krone og sokker (94).  

Engelsk Påfugldue.

Her er det fremgang, og de beste stiller nå med gode typer, velpleide haler, og noen til og med trening fra ”walking pen” (spasser bur).

I alle fall for meg er det vanskelig å gi en bedømmelse uten at  Påfuglene får anledning til å vise seg i en ”walking pen”.  Central Fantail Club i USA er blitt den førende klubben for ”Fans” (Fantails) og leder utviklingen i resten av verden, også i Europa. I CFC standarden er holdning og bevegelse vektlagt med 20 poeng. Det skulle være innlysende hvorfor det er så godt som umulig å bedømme Fans i et vanlig utstillingsbur.

Spesielt en av de hvite, en ung han, viste fremgang med riktig holdning, god hale og stødig balanse. 95 poeng til Berge. Det er ikke vanlig å fremheve duer med 93 poeng, men en ung hun med god, rund kropp og pen hale hadde benplassering for langt bak, og demonstrerte tydelig at det da er umulig å få korrekt holdning.

To unge hunner, en sort og en dun fra Mæland var velpleiet og med type som viste at de kommer fra en pen familie. Den sorte hadde best kropp, men hadde problemer med å kontrollere hode og hals når den var på ”jaunts” (engelsk for korte turer fremover som er typisk for Fans). 96 poeng til den sorte, og 95 poeng til den dun.

To unge, sorte fra Havsø manglet for mye til at jeg vil anbefale å fortsette uten forsterkninger med bedre type og hale.

Berges beste og de to nevnte fra Mæland er helt klart typer vi ønsker. Videre avl tror jeg kan ha som mål; mer runding i bryst, benplassering langt frem og store, jevne haler med brede fjær. Med mer konkurranse har dyr med erfaring av håndtering og trening i walking pen en fordel.

Indiske Påfugler

5 unge og en eldre han fra Stig Espen Tollaksen, alle hvite med blå hale.

Standardens krav er vannrett holdning med traktformet hale, men ikke mer enn at halen rekker ca. 4 cm høyere enn hodet når duen står i ”parade-stilling”. Etter min bedømmelse er dette pene duer på det jevne. Igjen er ”walking pen” et nyttig redskap, og her avslørte i alle fall to at de hadde ”zitter-hals” som er en grov feil. En stor, pen han med god stilling hadde dessverre ”vrifjær” i halen og stoppet derfor på 95 poeng. Duene stammer ettersom jeg forstår fra et par og da er hard sortering nødvendig slik at kun duer med få feil blir brukt. Videre innavl kan fort befeste feil som blir meget vanskelig å bli kvitt senere. Mitt råd er å få tak i et virkelig godt dyr i samme farge og tegning, og så sette den til den i flokken som passer best. Avkommet vil sammen med foreldrene gi et vesentlig bredere genetisk grunnlag.

-------------------------------------------------

Kinesere og Mefikker
av Anders Christiansen, DK

Først og fremmest vil jeg sige tak for invitationen til at dømme på Landsutstillingen, og samtidig takke mine mange gode duevenner i Norge for nogle fantastisk hyggelige og inspirerende dage.

Kinesere

Generelt vekslende kvalitet, desværre blev en del slået på stritfjer i halen, denne degenration er en grov fejl, som ikke kan tolereres i et udstillingsbur. Opdrætterne bør ligeledes agte på at halen forbliver saml og ikke indeholder hængende halefjer. De bedste typer fandtes på den blåfahlede han (498) og den blåfahlternede hun (506) begge fra Ole Ebeltoft Hauglen, de havde begge den korte, brede og lavtstillede form som kræves af en kineser. Mange af de udstillende dyr var lovligt højt stillede og havde desuden manglende brystfylde. Strukturmæssigt var der store udsving i kvaliteten, de bedste flipper, med korrekte lange fjer fandtes blandt de gule, som på dette punkt har international klasse. Hvad angår puderne, var der mange steder for lidt fylde og flere havde tendens til indadvoksende fjer ved vingeknoerne og til modvækst, sidstnævnte fejl, tolereres til en hvis grad hos hannerne, men ikke hos hunner. Delelinjen var generelt i ordren, slev om enkelte var for smalle eller åbne. Flere, specielt blandt de blå, havde tendens til for meget rygstruktur, den internationale kineserverden har for tiden meget fokus på at fjerne dette problem, for tiden tolereres en smule hos hunnerne. Vinderen blandt kineserne blev en gul han (509) fra Terje Ree, et fint harmonisk dyr, med god, struktur og farve. Blandt de sjældne farveslag var kvaliteten på det jævne, de fleste steder pga. for svag struktur.

Mæfikker

Smerler

Som vanligt en stor samling, med flere pæne dyr. Der var desværre for mange som var i utilstrækkelig udstillingskondition, med hullede, beskidte og ødelagte fjer. Figuren er generelt i orden, der bør dog arbejdes med bedre næbindbygning, og fylde i forhovedet, farve og tegning. En gammel, næsten perfekt, rødfahlet hun (530) fra Yngvar Haugsnes, var bedst i racen, med lidt bedre næbpleje var det blevet til en guldmedalje.

Gl. Tyske

En lille men meget velplejet og ensartet samling, fra Karl A. Berge. Alle var i orden hvad angår, farve, tegning, figur og rosetter, der var kun enkelte ønsker til kappeopbygning og hovedform. Bedste dyr var en ældre han (538), som desværre havde misfarvet undernæb, ellers var det også blevet til højeste bedømmelse her.

Afrikanere

Her oplevede jeg udstillingens bedste mæfikker i hvidt, en meget stærk samling 7 ungdyr fra H.P. Nernes og en enkelt fra Jan Bødtker. Alle velplejede, stramme, med voluminøse hoveder og gode typer. En ung han (542) fra Nernes, med et gevaldigt hoved og en bred kort figur fik fortjent guldmedalje og blev gruppevinder. Selv om samlingen har potentiale til at begå sig på europæisk niveau, er der enkelte kritikpunkter hvad angår kropslængde, næbindbygning og substans i overnæb. I sort og scheckede var der større problemer, med for små ubetydelige hoveder, dårlig næbindbygning og får dårlig farve. Til sidst i rækken en blå og en blåskimlet, begge med fine hoveder og gode kraftige, godt indbyggede næb, begge var dog for store af type.

Blondinetter

Også her en velpasset samling på 9 i sortlaceret, rødlaceret og gulskæltegnet, som bør kunne begå sig i udlandet. Den ene sorte var lidt for rusten i farven, i rødt var der lidt problemer med kropslængde og de gule skal have bedre næbindbygning ellers var alle duer af fin type med pæne hoveder, farve og tegning. Bedste due blev en ældre gulskæltegnet han (565) far Bård Guldbrandsen.

Turbits

Bare 3 stk., dyr af middelkvalitet, som alle skal have bedre næbindbygning, men som generelt var i orden hvad angår farve, tegning og figur.

-----------------------------------------------------------------

Norsk Petent
av Yngve Øvstedal

 

 

I Arendal var det utstilt 18 Petenter fra 2 oppdrettere. Det var 3 svarte og resten røde og rødlasserte. En del av duene hadde for lang og smal figur og det var en del som hadde et langt, smalt hode med dårlig nebbvinkel. Det må passes på i avlen at figuren og hodefiguren ikke mistes. Den tettliggende krona var god på mange av duene. En svart ung han med 95 poeng og en rødlassert eldre han med 96 poeng, begge utstilt av Cate Iris Carlo Hansen, var de beste.

 

----------------------

 

Diverse raser
av Ådne Olsen, Norge

Bergens Tomler:

Hvite 19 stk.

Her var litt av hvert. En del var store grove dyr i god form. Fine øyne og fjær, men ikke ferdige etter krysning. Ellers var noen med uklar iris, feil stilling, dårlige strømper.

En eldre hun fikk 97p. Denne due var harmonisk og fin på alle punkter. Det var også 96p og flere på 95p.

Sorte 12 stk.

På det jevne, men verdt å ta vare på, 94p.

Røde 2 stk.

Pen farve og type, men med dårlig iris, 96p.

Gule 2 stk.

Svake i farve og øyne, 94p.

 Gl. Hollandsk tomler, 6 stk hvite.

Pene duer i figur, sokker, stilling og øyne, men hadde dårlig fjærpleie. Derfor lave poeng.

 Tysk Skjønnhetsbrevdue, røde 5 stk.

Pene duer, men noen litt i felling. Noen hadde litt kort hals og manglet litt i vorten, samt render. Alle hadde prima øyne. Den beste var en fin due, manglet bare litt brystfull, 96p.

 Carrier

Sorte 7 stk.

Her var flere gode dyr med god strekk og nebbstilling samt øyne. De eldste var nok for gamle og grove for utstilling. 96p og flere på 95p.

Blå: 2 stk

Den ene ble beste Carrier selv om den hadde litt froskelår, ellers helt prima, 96p.

 Kobbergimpel, 10 stk.

Pen samling. Noen med litt tørre render, svak i kappe og figur samt violett. Den beste manglet litt i kappen, 96p. Flere på 95p.

 Takker Arendal for en fin helg.

 ----------------------------------------------------

Diverse raser
av Hardy Frandsen, Danmark

   Det var atter denne gang en stor glæde at modtage invitationen til at fungere som dommer ved jeres Landsudstilling. Jeg benyttede lejligheden til sammen med min kone at besøge meget gode venner samtidig og havde nogle rigtig gode og hyggelige dage sammen med jer alle.

  På udstillingen skulle jeg bedømme formduerne, en gruppe der er i fremgang hos jer, hvilket jeg kan glæde mig meget over.

  Jeg begyndte med tre franske kødduer af racen Cauchois, varieteten hedder i dag ”Blå - Bronze skælvinget” (tidligere rødskælvinget). Det var alle tre gode kraftige duer med god størrelse, blå grundfarve og god bronzefarve i tegningen, som kunne være mere regelmæssigt fordelt Lidt bredere og mere fyldigt bryst var et ønske. Desværre havde alle tre kun 11 halefjer, hvilket udelukker point over 92.

  Herefter var der en gruppe Damascenere. Det var en glædelig overraskelse at se dem, idet disse de seneste år har været af meget dårlig kvalitet. Jeg forstod på opdrætteren, at det var en ny stamme, hvilket også kunne ses. Der var flere med rigtig god størrelse og fine grundfarver, der var mørke i bunden. Bånd, slagfjer og halebånd skal gennemgående være mørkere, (båndene gerne helt sorte og bredere, uden at løbe sammen). Øjne og øjenrande var ganske gode. Enkelte kunne have bedre ryglukning. Et gennemgående problem er den lille wamme, der skal være under næbbet og udfylde struben. Det er en grov fejl, hvis denne mangler. Jeg noterede under ”ønsker” mere synlig wamme. Jeg ved, hvordan den skal se ud, og hvor den skal sidde, men den var altså ikke synlig nok. Det er et generelt problem hos Damascenerne, det er yderst sjældent, det er i orden. Vær opmærksom på dette i videre avl. Bedst var en ældre han, der fik 96 p.

   Jeg havde glædet mig til at se en flok Lahores i flere farver, det var en skuffelse at konstatere, at de sølvfarvede slet ikke var udstillet. Det var ellers en stamme med en kvalitet, der var en af Europas bedste, jeg håber ikke, disse går til grunde!

   Der var en samling sorte, der ikke rigtig havde den form, jeg havde ventet, men det var alle ungdyr, som måske senere udvikler sig i mere positiv retning. Som ønsker var der mere brystfylde, og derved syner de også for lange. De havde alle en fin stilling, idet benlængden gennemgående var lidt længere end tidligere, hvilket også fordres i dag. Lidt mere livligrøde øjenrande var også ønskeligt, men som nævnt var det ene ungdyr, så kravene må være derefter. Tegningerne kunne være pyntet lidt bedre hos flere. To af de bedste med fin form og størrelse opnåede 96 p. En enkelt blå, der er en vanskelig varietet, jeg ikke tidligere har set i Norge, manglede lidt i form og størrelse, men havde en fin farve og tegning.

   Så var der udstillet tre Show Racers. Bedst var en ung han der fik 95 p. Her var der ønsker til smallere hale, mere substans i undernæb og mere glatte vorter, En anden blå skulle have mere kraftfuldt udseende, mere kødfuldt bryst, krafttigere vinger, hoved og næb. Den sidste en rødbåndet hun, var for svag i kropsform, for vandret holdning og manglede den rigtige afrundede hovedprofil, der var for flad.

  Dernæst 4 blå skælvingede Luchsduer med farvede slag der alle havde prima tegninger og gode former. Desværre var forfarverne for rødlige, de skal være grønlige changerende. Hårede halsfjer var desværre også et problem. Den bedste manglede desuden en halefjer. Bedst var herefter en ung han, der opnåede 95 p.

  En imponerende samling blå med hvide slag, alle med en rigtig god form og stilling. Farverne var gennemgående gode, dog var der enkelte ønsker til forfarverne, der som hos øvrige blå skal være grønchangerende. Der var små ønsker til båndføring og båndsøm, der skal være sort og samtidig smal. Bedre lukket ryg og mere sort næbfarve var også på ønskesiden. Næbfarven er blevet et problem for netop denne varietet, idet man har ønsket at hunner har den samme blå farve som hanner. Tidligere var hunnerne som hos de fleste andre blå duer noget mørkere og randede, dette er nu delvis i orden, men samtidig har man fået dette næbproblem, så det er med at finde et kompromis her. Bedst i flokken var en ung han, der opnåede max. point 97 Et par havde kun 6 hvide slagfjer i den ene side og viste mørk spids, dette betragtes dog kun som en mindre fejl.

  Tre gule skælvingede der imponerede ved en rigtig god form og grundfarve. Den bedste, en ung han havde en ret god tegning, mens de to hunner begge manglede den rette trekanttegning Helt flade tegningsmarkeringer, den såkaldte stregtegning, er ikke mere anerkendt. Tegningsmarkeringerne skal danne farvede trekanter på helt hvid bund. Båndene var gode rene hvide.

  Tak for god behandling til alle, det var atter en oplevelse specielt at træffe alle de kendte ansigter og drøfte fælles interesser og oplevelser. Fælles interesser og det sociale samvær er altid i højsædet hos jer. Tak til alle.

---------------------------------------

Tysk Modensere
av Henrik Pedersen, Danmark.

Jeg havde igjen i år fornøjelsen, at være invitert til at dømme på Jeres landsutstilling, med over 700 duer, - flot. Det var som det plejede at være, med god forplejning og fine forhold. Flot hal og sikkerheden var helt top, man følte sig godt beskyttet. At deltage i Jeres kammeratskap er en KJEMPE-fornøjelse.

Blå schettier uden bånd: Denne gruppe skal generelt være mere fikse i typerne. Der var en han fra Heldal, fin i typen, men desværre skæv i brystbenet. S- formet brystben er en feil, hvorimod man acceptere let buet brystben.

Blå schettier med bånd: Hals- og benlengde generelt i orden. Typerne er dog malteserpræget, med for høj lodret haleføring. Der skal arbejdes med bedre hovedform.

Blå skimlet: En pæn lille gruppe. Flot skimmeltegning, men desværre for hvide i bugen. Der bør krydses stærke båndede schettier på.

Blå-ternet: Der var flere med god typer, lidt bedre pynting i bugen, ville løfte et par stykker højere op på karakter-skalaen. Pas på tavl-tegningen. En han fra Trond på 95 med prima type, men tavltegningen var mangelfuld.

Gule schettier med hvide bånd: En vanskelig varietet. Der var en han fra Arne med prima farve og flotte bånd, lidt bedre halsføring ønskes. I denne gruppe skal farven og båndene være i orden. Der gives kun hjælpe-point i hals og ben længde samt hovedform.

Gule lysskjoldssømmet: En virkelig stor og flot samling, men desværre lidt tilbagegang for ungdyrene. Flere af ungdyrene var ikke i orden i sømtegningerne, det ligner mere skæltegning (klatter på skjoldet). Den gamle han fra Bent var den bedste i samlingen og opnåede 96 point.

Sorte gazzier: Denne gruppe skal det ske en masse med. Bedre benstilling og vingeføring (krydser), samt generelt bedre fjerstruktur i slagfjer. Hunnerne skal være mer sort i skjoldet. Den gamle han fra Odd Helge har en fantastisk type, men han er for grov i øjenranden og skal have bedre hovedform, derfor 95 som det højeste.

Blå gazzier med og uten bånd:Det mest positive i denne farvevarietet, var en han med en god krop, men benene var placeret alt for langt tilbage på kroppen.

Blå med bronze bånd og bronze tricolor: Der må ikke være farvede fjer i det hvide. Det meste kunne være pyntet, men bronzefarven var heller ikke optimal i bånd og skjold.

-------------------------------------

Tysk Modensere
av Kurt Haagh, Danmark.

Mit 5. besøg blant norske racedueopdrættere blev igjen en stor oplevelse, og jeg må kvittere for den meget store gæstfrihed og omsorg under vort ophold samt ved igen at være sammen med kredsen af entusiastiske dueopdrættere.

Jeg havde fornøjelsen at dømme de sorte schiette og sorttigrede sorttjekkede.

En ualmindelig stor samling sorte schietti med ialt 39 duer. Vinderen ble en ung hun med 97 points fra Jan Heldal. Hun havde alt, hvad der kan forventes af et topdyr, og hun blev endvidere ”Best in show”. Efter mit medste skøn noget af det typemæssigt stærkeste jeg har set i sorte schietti her i Skandinavien. En for mig vigtig detalje var, at hun fremtådte perfekt – også i hvilestilling. Min anerkendelse af et flot avlsarbejde. En ligeledes fin og elegant ung han fra Odd Helge Vågen opnåede 96 points og blev 2. vinder.

De fleste dyr stod med fin avrundet krop, fin hals- og benlængde, pæne afrundede hoveder og gode stærke næb. Enkelte dyr stod med skrå rygstilling, hvor de enten faldt forover eller bagover, men ellers var balancen i orden.

Lysforholdene i hallen kunne være mere optimale for at kunne bedømme farven, men det umiddelbare indtryk var, at de fleste stod med fin krops- og skjoldfarve. De øvrige kunne have en mer mæt slagfjersfarve.

Fjerstrukturen kunne være noget strammere – spesielt i halsfjerene, og nogle havde hvirveldannelser, hvilket er uønsket.

På en del dyr var ønsket mørkere smallere øjenrande. Enkelte blev slået for grov øjenrand. Men 3 hovedproblemer gjorde sig gældende hos en stor del av dyrene: X-ben / bedre benstillig, krysende slagfjer / bedre vingeleje eller åben ryg / bedre ryglukning. Her er der virkelig områder, som fremover skal have opdrætternes opmærksomhed, og det kan langt hen af vejen kun konstateres i buret og ikke ude i volieren.

Endelig vil jeg nævne, at en del dyr manglede burtræning, og derfor var vanskelige at bedømme.

Samlingen af sorttigrede og sorttjekkede i alt 27 duer, var derimod typemæssigt anderledes homogen med flotte proportioner, fine hoveder,øjenrander,næb og generlt godt vingeleje, ryglukning og farve.

Der forlanges en jævn fordelt tegning på hoved, hals, krop og vingeskjold, og er der tegningsmæssige mangler i disse områder, som ødelægger helhetsinntrykket, ja så koster det points.

Hos de sorttjekkede bliver det ikke længere bedømt som fejl, hvis de mangler en hvid slag- eller halefjer, men det koster 1 points, for hver gang der mangler en hvid tegningsfjer. Det kan naturligvis være frustrerende, hvis ens due året før var en topdue som tigertegnet, og så i år er tjekket, men mangler eksempelvis både en hvid fjer i slag og hale, men det er vilkårene i dette farveslag. Forsøg derfor i tide at ”trække” hvide fjer. Ofte lykkes det, hvis der findes fjer, som ikke er helt gennomfarvede.

Jan Heldal vandt i sorttigrede med en fin hun på 96 points. Hun havde en flot tegning og udstråling. En ung hun med 96 points fra Odd Helge Vågen var typemæssig mere elegant, men manglede tegning. Måske næste år?

I sorttjekkede, vant en fin gammel hun med 95 points fra Odd Helge Vågen.

Jeg vil slutte endu en gang at takke for nogle dejlige dage i jeres samvær.

----------------------------------------------

Diverse raser
av Bjørn Carlo Andersen, Norge 

Først vil jeg nok en gang gratulere A.A.R.F. med et flott gjennomført arrangement.

Både for oss dommere og andre tilreisende, virket det som alt gikk på skinner, ja foreningen virker nå meget proffe og erfarne på det de foretar seg.

Så litt om duene jeg bedømte denne gang:

6 sorte Silverschuppe Stærduer, en meget vanskelig tegningsvariant, som jeg både har sett og bedømt i Danmark. Der er de mye bedre en de som her stod utstilt. Ikke minst hva tegningen  angår. 2-3 av dem minnet mer om sorte Danske Svabere, og hadde fått bedre poeng i denne rase. De fleste hadde for mye tegning i hodet og i månen, samt at vingetegningen også fløt for mye i sammen. Bur nr. 412 fikk 94 poeng som den beste.

!0 Nurnberg Svaler i sort og blått med en meget høy kvalitet, finnes knapt bedre i Tyskland. Spesielt gjelder dette de blå med bånd. Her har spesielt båndkvaliteten de siste år blitt mye bedre enn tidligere. Men også gjennom fargede nebb og øyen ring fargen har blitt meget god.

Best i rasen bur nr. 425 med 96 og Sertifikat. 2 sorte fikk også 96 poeng, og disse holder også meget høy kvalitet, ikke minst hva kappe og rosetter gjelder. Men her må vi være oppmerksom på gjennomfargede nebb, litt bedre tegning bak øynene, og noen som kunne hatt lavere stilling, men en meget god samling var dette.  

Frankiske Skjoldduer har også bedret seg betraktelig i det siste, ikke minst gjelder dette at rødfargen i øyenringene nå har blitt skikkelig røde, og ikke rødsorte som de var en periode.

Fargen er også god, og skal noe sies, må det være at figuren kunne ønskes kraftigere. Best nr. 429 med 96 og Sertifikat.

Thyringer Snippduer i sort, var også en pen god samling. Her har snippene blitt bedre, samt vingelukningen i forhold til tidligere. Fargen på øyenringene har også bedret seg. Litt mer kraft i figurene gjenstår. Best 434, en hu med 96 og Sertifikat. 

De sokkede Isduene har vi nok sett bedre tidligere, men litt bedre pynting på tidlig tidspunkt hva sokkene angår, kunne hjulpet noe på helhetsinntrykket, flere stod nemlig med brekte fjær, og dette trekker helhetsinntrykket ned. Litt kraftigere i figuren, kunne også hjulpet, samt mørkere farge i slagfjær og halebånd. Isfargen var ganske god på de fleste, samt at skjoldtegningen på de skjellvingede var god til tross var litt variert i mørkhetsgraden.  Best en skjelltegnet han på 95 poeng.

I Trommerne var en ung blå han beste blant Bucharene med 95 poeng, men gjennomgående her var de alt for løse i strukturen. Mer fasthet, spesielt i nakken, må her tilstrebes, og gjerne litt farge og orden i sokkene, flere med brekte fjær.

De sorte Tyske Dobbeltkappede Trommerne har nok vært bedre tidligere, for også her kunne strukturen vært bedre hva fasthet gjelder. Og selvsagt fjærkvaliteten på sokkene, samt visse skjevheter i nebbduskene. Fargen var imidlertid gjennomgående god. Best En eldre han på 95 poeng.

De ertegule Nebbdusk Trommerne er meget pene og se på. Litt mer kraft i figuren og fyll i sokkene var også her et ønske for enda høyere poeng. Nebbduskene var stort sett av god kvalitet. Her var da også den beste Trommeren, en ung han på 96 og Sertifikat.

2 Arabiske Trommere, hvor en sort han var god til å tromme, men den hadde fargefeil, og derfor 95 poeng. Fargen skal ikke hvite fjær synlig på denne variant.

5 sorte Gammel Hollansk Kapuziner av gjennomgående god kvalitet, men litt mer vannrett holdning på noen var ønskelig. Farge og tegning var god på alle, også fargen på øyenringene.

I det hele tatt en meget god samling, og en ung han fikk 96 poeng og Sertifikat.

10 Parykker, hvor de hvite var klart best i struktur og figur. Flere var meget gode. Noen hadde for avlange rosetter, og litt løse i manke, mens noen også kunne hatt bedre lukning i strukturen i front. Samt at bedre burtrening var ønskelig på flere av dem. Bedre forberedelser kunne med andre ord fort gitt flere poeng på noen av dem. Best en ung hvit han på 96 poeng og Sertifikat.

----------------------------------------------------

 

Engelsk Modena, Utenlandske tomlere
av Jan Oksnes, Norge

Det er alltid koselig å komme til Arendal for å dømme duer. Og som vanlig ble vi godt mottatt og tatt vare på. Jeg var satt opp på Engelsk Modena og utenlandsk Tomler.

Engelsk Modena. Det var utstilt 29 Schietti. Ingen Gazzi. Det var skuffende få med tanke på at det var utstilt over 50 stk på Sertifikatutstillingen på Halsenøy.

Kvaliteten var jevnt bra. Det vil si at de fleste hadde bra balanse og bra fjærkvalitet. Hodefasongen og nebbstillingen var ok. Noen få stakk fortsatt nebbet ned i brystet og fikk dermed det høyeste punktet på hodet bak øyet. Litt kortere og kraftigere nebb kunne også være ønskelig på enkelte av duene.Litt mer bredde i forhodet hadde også gjort seg. Kroppsfasongen fra siden var også god men en del manglet litt bredde. Modenaen skal være bredest bak halsen. Kraftigere hals(Den skal helst gå helt ut på vingeknokene) burde også flere dyr ha hatt.

Gledelig ble det hjemmeseier. En eldre hvit hun fra Glenn Gundersen ble beste Modena. Litt fastere fjær i anus og hun hadde fått et poeng til. 96 poeng ble det også til en ung sort han fra Jan Heldal. Litt rundere underlinje var ønsket her. Nr 3 ble en ung hvit han fra Gjermund Lyssand. Den viste seg nok fra sin beste side under bedømmelsen. Resten av utstillingen manglet den balanse. Tilslutt vil jeg framheve en ung rød han fra Bjørn Olsen som nok var en av de korteste Modenane på utstillingen . Den fikk også 96p.

WIENER HVITVINGET 11 dyr i to farger fra to oppdrettere. Kjell Bognøy og Rolf Tollaksen. Best var Rolf med ei ung hun på 96p og sertifikat. Ønsker var bedre øyenrandsfarge, bedre skjoldtegning, bedre slagfjærfarge.

WIENER TOMLER: Alle fra Olav Hermod Kydland. De fleste hadde god holdning og god type. Iris var også i orden. Men alle manglet litt farge i øyenringene. Litt brede haler og dårlige bånd gikk igjen på noen av dyra. Best en ung han med flott type, godt hode med god panne. Flotte bånd. Men dessverre var maska for lys.

TYSKE NONNER: Fra to oppdrettere, Bård Gulbrandsen og Sigurd Haukås. Best var Sigurd med to unge hanner på 96p. Litt forskjellige, men to gode representanter for rasen. Gode typer.  Bra med fjær i kronene. Ok iris. Gode øyenrender. Men det samme problemet som vi har hatt noen år nå. Brede haler!

FELEGYHAZER. Kun en kom på utstilling. En pen ung han fra Johnny Larsen fikk 95 p. God type,tegning og farge, men skulle vært litt kraftigere.

HAMBURG KALOTT To dyr fra Ronald Drotningsvik. Best en eldre han som har vokst opp på Vormedal som har nesten alt som skal til for å få gullmedalje, men som har for dårlig farge i halen

HELMET: En relativ ny rase her til lands som har fått fotfeste på Askøy. Johnny Larsen stilte 10 røde med en ung han på 97 p og gullmedalje på topp. Gratulerer.

En flott ung han med god farge, kraftig hals , mye fjær i kronen og en flott nakke uten skillelinje. Ønsker på de andre var kraftigere hals, mer fjær i kronen, fastere nakke uten skill. Bedre farge.

WIENER KORTE: 4 dyr fra to oppdrettere, Ådne Olsen og Olav Hermod Kydland. Best en ung gul han fra Ådne Olsen med 96p og sertifikat. Ønsker her var rødere øyenrender, mer parallelle hoder, bedre rygglukking.

KØNINGSBERGER REINAUGEN: En ung hunn fra Svein Harald Vikse med 95p. Ønsker var litt bedre rygglukking, og litt bedre iris.

BUDAPESTER: 4stk fra Ådne Olsen med en ung han på topp med 95p. Ønsker var smalere hale, mer oppreist holdning, reinere tegning.      

-------------------------------------------